Gothersgade 101D, 1123 København K
Telefon: +45 22 88 03 43
Mail: alan@tats.dk

Hvordan du passer bedst på din nye tatovering!

Når du er blevet tatoveret er det vigtigt at du plejer tatoveringen bagefter. Grunden til at det er så vigtigt, er at det påvirker hvordan tatoveringen kommer til se ud for altid.
Introduktion

Du har fundet en dygtig tatovør som har lavet din tatovering på dig præcis som du ønskede den. Tatovøren har gjort sit for ikke at stresse din hud mere end nødvendigt imens den blev lavet. Tatoveringen er nu færdig og nu er det blevet din tur til at overtage og sørge for at det flotte arbejde bliver så pænt som muligt. Små huller i dit øverste hudlag har gjort det muligt at få farven ind under din hud.

Det er de små huller som nu skal hele op hurtigst og bedst muligt. Dit øverste hudlag kommer altså til have samme funktion som et filter på et billede, fordi man ser din tatovering igennem det.

Jo bedre tatoveringen er udført, jo bedre helningsfasen forløber desto klarere og mindre beskadiget bliver dette hudlag desto skarpere ses linjerne og desto klarere opleves farverne.

Generelt om efterbehandling

Mennesker har forskellige typer hud. Nogle heler hurtigere end andre og huden er også forskellig afhængig af hvor på kroppen den sidder.

Yngre personers hud heler hurtigere end ældres og det har en negativ effekt hvis man er ryger eller hvis immunforsvaret er svækket. Nogle tatoveringer består af meget fine og tynde linjer imens andre består af et massivt udfyldt område.

Derfor kan et råd om efterbehandling passe perfekt til netop en hudtype, en bestemt type tatovering og placeringen af tatoveringen på kroppen, mens en smule anderledes råd bør gives til en anden kunde.

Helingsperioden

Som tommelfinger regel heler små tatoveringer hurtigere end store. Jeg anbefaler mine kunder at de skal pleje det tatoverede område i minimum 3 uger men gerne længere. Når du plejer den er det vigtigt at du påfører fugtigheds givende salve.

På et tidspunkt når det tatoverede område er fuldstændigt restitueret har det ikke længere behov for tilførsel af ekstra fugt. Fortsætter du alligevel smøringen, vil huden udskille den overskydende fugt ved at danne små bumser. Dette er uskadeligt.

Gode råd

Din tatovering sidder i din hud og din hud har det bedst når du selv har det godt. Så prøv at leve sundt så din immunforsvar er stærkt. Sørg for at få din nattesøvn. Drik rigeligt med vand. Spis frugt og grønt.

Er det solrigt vejr kan du sagtens være udenfor, men din tatovering skal bare holdes i skyggen.

Sidder din tatovering på armen kan du fx. klippe tærerne af en gammel gennembanket sok som i længere fnulrer og på den måde bruge den som beskyttende armbånd i nogle timer.

Pleje

Når din tatovering er lavet, pakker tatovøren din tatovering ind så den er beskyttet. Her har det i mange år været mest almindeligt at bruge wita wrap plastic folie (husholdningsfilm). Jeg anbefaler at lade denne folie sidde på i en periode på minimum 3 timer og op til maksimum 12 timer. Når du fjerner den skal du kun bruge vand til at rense tatoveringen med i de første 4 dage. Derefter kan du bruge en mild sæbe.

For nyligt er jeg skiftet over til at bruge en anden folie type som tillader huden at ånde igennem. Dette produkt kaldes for englehud eller second skin og har flere fordele bla. at du ikke behøver at smøre din tatovering imens du har folien på tatoveringen (max 10 dage). I det tidsrum vil huden ikke kunne udtørre og den vil samtidig også være bedre beskyttet fordi folien fungerer som et syntetisk hudlag indtil den fjernes.

Når den ene eller anden type folie fjernes er det vigtigt at påføre en fugtigheds givende salve efterfølgende. Denne salve skal påføres efter behov, typisk 5-8 gange dagligt i tynde lag.

Sørg for at have rene hænder. Glemmer du at smøre tatoveringen så huden udtørrer, er skaden desværre allerede sket. Du kan altså ikke undgå skaderne ved at smøre et tykkere lag på bagefter. Det er meget vigtigt at du husker at medbringe din salve så din tatovering ikke når at udtørre på noget tidspunkt. Jeg har personligt haft den bedste erfaring ved at anbefale og selv bruge et produkt som hedder Panthenol salve. Salven kan købes på apoteket eller i Matas.

Forbudt

Hyper allergikere er ikke egnede til at blive tatoveret.
Direkte sollys på det tatoverede område i 2 måneder efter udførelsen af tatoveringen skal undgås. Flere timers ophold i svømme bassiner med chlorin.

Det er helt fint at skylle sin tatovering i saltvand igennem kortere tid, men strengt forbudt at ophold sig i stillestående vand, såsom havvand med alger som med sikkerhed vil give en infektion. Smykker og ure samler skidt og skal derfor ikke være i direkte berøring med en my tatovering.

Infektion

Der er forskel på en beskidt tatovering med skorpe dannelse og en tatovering med infektion. Her er det vigtigt at skelne mellem de to typer. En ny tatovering vil altid være øm og ofte have irriteret let rødlig hud omkring sig som er aftagende og typisk forsvinder indenfor nogle få dage. Hvis tatoveringen har fået en skorpe betyder det at huden i tatoveringen er blevet til et sår.

Skorpen er din krops måde at beskytte dette sår på så det kan hele hurtigere, fordi skorpen holder området under sig fugtigt. Man må ikke pille skorperne væk!

En infektion er en alvorlig sag som betyder at en læge skal udskrive en recept på anti biotica. I de fleste tilfælde vil alt gå iorden meget hurtigt. En tatovering med infektion kan man genkende ved at den er tiltagende øm, huden omkring er tydelig rød, tatoveringen kan være er et åbent og væskende sår, tatoveringen og området omkring er varmt. I denne situation skal du ikke smøre tatovering med salve! Det kan ikke understreges tydeligt nok hvor vigtigt det er at søge læge straks hvis man har nogle af disse symptomer.